Formlen for et langt og sundt liv
Mennesker har i tusinder af år ledt efter metoder til at forlænge den forventede levetid, og især har lægevidenskaben gjort store fremskridt på området igennem de seneste par hundrede år. Det er især store vigtige opfindelser som penicillin, pasteurisering samt vaccinationer, der har forbedret overlevelsesraten samt højnet den gennemsnitlige levetid. Der forskes utroligt meget på området, og der kommer hele tiden nye banebrydende resultater frem. Der hersker dog ingen tvivl om, at usunde vaner og livsstil kan forkorte levetiden, og ligeledes kan sund kost og levevis forlænge levetiden.
Timeglas-modellen
Der er meget enighed blandt eksperterne om Timeglas-modellen, der er et spisemønster, der efter sigende kan sænke aldringsprocessen. En af de førende eksperter på området er den belgiske læge og forsker Kris Verburgh, der sammenligner modellen med en slags dobbelt kostpyramide, der går ud på, at man ved at spise på en bestemt måde kan effektivt sænke sin aldringsproces. Ingen kan forudsige menneskers levetid korrekt, da der er tale om komplicerede processer, men følgende faktorer spiller en afgørende betydning for aldringen og levetiden:
- Vi skal nedbringe vores forbrug af hurtige kulhydrater
- Vi skal skære ned på proteinerne især fra rødt kød
- Vi skal skrue op for de sunde fedttyper
Kroppens aldring skyldes nemlig flere mekanismer såsom ophobning af proteiner samt åreforkalkning. Når kroppen opnår disse ting til et vist niveau, så begynder vi at blive ramt af sygdomme som hjerteanfald, Alzheimers, diabetes, nedsat muskelstyrke, flere rynker, ringere syn, skaldethed eller grå hår. Ved at følge Timeglas-modellen kan man derfor efterleve et sundt spisemønster, der kan give et sundt og langt liv. Man opnår desuden den fordel, at man dels kan leve længere men også have et sundt helbred i en højere alder. Med en usund levevis vil man efter 50-års-alderen kunne se frem til en nedadgående helbredskurve, men med Timeglas-modellen kan man muligvis udsætte kurven med 10, 20 eller flere år.
Disse fødevarer bør man spise ifølge modellen
Det er dit valg af fødevarer, der afgør din aldringsproces, og de tre grundelementer i Timeglas-modellen er disse:
- Skær ned på de hurtige kulhydrater fra sukker, ris, pasta, kartofler og brød.
- Erstat animalsk protein fra rødt kød med protein fra fed fisk og fjerkræ og vegetabilsk protein fra planter, grøntsager og nødder.
- Skru op for indtaget af de gode fedtsyrer såsom olivenolie, fede fisk, oliven og avocado.