Lav selv lækker og sund mad til konfirmationen
Konfirmanderne springer snart ud, og vi løber en glad tid i møde uden sne og kulde. Men sammen med konfirmanderne kommer også en masse fester, som kræver en del mad, da en del gæster inviteres til den store dag. Så er spørgsmålet netop; hvad gør man? Jo, ser du. Du laver maden selv. Du kan sagtens selv stå for mad til konfirmationen, hvis du går i gang i god tid, og ikke vælger at stå op midt om natten op til den store dag for at lave det hele. Med lidt fælles hjælp kommer I godt i mål!
Sådan kommer du i hus med maden
Gode råd til en stor fest er altid velkomne. Dem får du naturligvis også her, da det kan virke megetF uoverskueligt at skulle lave al maden selv til så stor en fest. Men, det er det slet ikke.
- Når du skal lave mad til konfirmation selv, er det vigtigt, at du spørger om hjælp. Det hele bliver nemlig meget nemmere, hvis man er flere om arbejdet. Uddeleger derfor endelig et par opgaver til nogle gode veninder eller den nære familie. Giv dem eksempelvis forskellige retter, som de både skal købe ind til samt lave. Forsyn dem med indkøbsliste, service og opskrifter!
- Det, du selv skal sørge for at købe ind, vil være en god ide at sortere. Med det menes, at det er en stor hjælp for dig, hvis du har inddelt din indkøbsliste i råvaregrupper, så du ikke glemmer noget, når du f.eks. står i grøntsagsafdelingen, fordi noget af det står sidst på listen. Du bevarer meget nemmere overblikket!
- Planlæg, planlæg, planlæg! Det er nøgleordene bag en god fest. For når du skal lave mad til mange, er det en god ide, at have udformet en grundig arbejdsplan, inden du går i gang. Hvad kan du lave i forvejen? Hvad kan laves på dagen?
Stil op til lækker buffet
Gør det hele meget nemmere for dig selv ved at have buffet. Det gør, at du meget nemmere kan lave ting i forvejen; brød kan bages og fryses ned, dressinger kan laves på forhånd og stilles på køl, grøntsager kan snittes aftenen inden osv. Desuden er alle vilde med buffet, så hvorfor ikke? Kast dig endelig ud i projektet, da hjemmelavet festmad altid smager forrygende!